Hans Jørgen Bonnichsen

- Tidligere PET-chef, forfatter og foredragsholder

Skal vi frygte terror? Og er truslen mod Danmark reel? Hans Jørgen Bonnichsen fortæller om sine mange års erfaring i PET og om en virkelighed, hvor fejlskøn og få minutters forsinket reaktion kan gøre forskellen på liv og død.

Hans Jørgen Bonnichsen har i mange år afhørt spioner, mordere og mistænkte terrorister og anholdt egne kolleger.

Hans Jørgen Bonnichsen gør også op med "enten eller" retorikken, som den føres af dommedagsprædikanter i debatkulturen, såvel blandt islamister som blandt danske politikere og meningsdannere.

Foredragsemner

Livvagterne og virkeligheden.
"Livvagterne", DR1s dramaserie om Jasmina, Jonas, Rasmus og deres kollegaer i Politiets Efterretningstjeneste, der sætter deres liv på spil i demokratiets tjeneste ses af ca. 1,5 millioner seere hver søndag aften. De første afsnit, af foreløbig 20 planlagte, har vist, hvorledes de beskytter ministre mod yderligtgående politiske kræfter såvel som mod sindsforvirrede stalkere, hvordan de overvåger terrormistænkte og hindrer attentater mod en udenlandsk minister.

Bonnichsen vil med afsæt i TV-dramaets fiktion, fortælle om, hvor tæt serien er på virkeligheden i PET´s arbejde med at modvirke og forhindre ekstremisme og terrorisme i Danmark. Et arbejde hvor der værnes om den danske, demokratiske grundtanke i en foranderlig og ustabil verden.

Foredraget bliver en aktuel beretning om fiktion og fakta, der hver for sig behandler udfordringerne i en fredelig sameksistens på tværs af meninger, vilkår og tro.

Frygt og fornuft i terrorens tidsalder
Bogen "Frygt og fornuft i terrorens tidsalder", danner baggrunden for foredraget. Skal vi danskere være bange for terror? Skal vi forholde os fornuftigt til terrorismens uvæsen, som vi forholder os fornuftigt til en lang række af "moderne problemer" som forurening, livsstilssygdomme, klimapåvirkninger osv.? I foredraget beretter den tidligere PET-chef om sine erfaringer med terrorismens væsen. Både ud fra sit arbejde i felten og som efterretningschef. Bonnichsen beretter, hvordan man med fornuften i behold håndterer en terrortrussel og om politiets og efterretningsfolkenes daglige arbejde. Ligeledes giver Bonnichsen virksomheder og organisationer gode råd til, hvordan man undgår terror og terrortrusler.

Rejseholdet og drabssagerne
Foredraget er en barsk og realistisk beskrivelse af den alvorligste kriminelle handling: Drab, og om hvorledes rejseholdet arbejder med drabssagerne. Foredraget bliver konkretiseret gennem beskrivelsen af efterforskningen i en konkret sag.

Danmark i en terrortid
Foredraget handler om terrorismens tankesæt, rødder og metoder og hvordan PET arbejder med at forhindre og modvirke terrorisme i Danmark. Ligeledes giver Bonnichsen sin egen vurdering af truslen mod Danmark.

Fra prügelknabe til elite. En fortælling om PET
Foredraget beskriver PET's historie som går fra at være udskældt, hånet, og kaldt "den mest hemmelige tjeneste i Europa" til i dag at være en åben tjeneste som af eksperter betragtes som hørende til den europæiske elite. En udviklingshistorie der har strakt sig over 9 år og som for alvor tog fart 11/9-2001.

"Mennesket i ondskaben" erfaringer fra 41 år politilivs møde med ondskaben"
Forfatterforedrag om bogen: "Hånden. En PET og politikrønike." Foredraget beskriver et liv i politiet, som strækker sig over 60ernes ungdomsoprør og det vilde flip til det 21. århundredes nye form for krig: terroren. Et liv der har udspillet sig i så vidt forskellige steder som Grønland, Færøerne, Danmarks provinsbyer til Sydafrika og Cypern.

Dæmoniske kvindeskikkelser
Dette foredrag omhandler dæmoniske kvindeskikkelser i europæisk malerkunst omkring århundredeskiftet (1900). Fra Oslo i Nord til Wien i syd dæmoniseres kvinden i denne periode i malerkunsten. Kvinden portrætteres som frygtelige skikkelser såsom Salome, Medea og Sphinx. Foredraget beskriver disse billeder og beskriver årsagen til denne karakteristiske tendens i tiden.

Rudolph Tegner - en grænseoverskridende billedhugger
I løbet af sit universitetsstudie har Bonnichsen i særlig grad beskæftiget sig med billedhuggeren Rudolf Tegner (1873-1950) hvis værker er placeret på Tegners Museum og Skulpturpark, i det smukke fredede område "Rusland", der er beliggende på Museumsvej 1, 3120 Dronningmølle. Rudolf Tegner er gennem mange år blevet betragtet som "rå og fremmedartet" og har befundet sig i et kunstnerisk grænseland, hvor der blev stillet tvivl om hans kunstneriske værdi. Han er nu genindsat i den danske kunsthistorie og møder større og større forståelse og anerkendelse som billedhugger. Foredraget beskriver og illustrerer Tegner liv og værker.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Hans Jørgen Bonnichsen er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Hans Jørgen Bonnichsen

For booking af Hans Jørgen Bonnichsen ring til Foredragsholdere – Foredragsportal.dk - booking tlf. 7026 0100


E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld

Hans Jørgen Bonnichsen

 Hans Jørgen Bonnichsen
Info
Kontakt
Foredragsholdere – Foredragsportal.dk - booking tlf. 7026 0100
Booking Tel: 7026 0100
Email:

Hans Jørgen Bonnichsen er blot en blandt mange muligheder hos Foredragsholdere – Foredragsportal.dk - booking tlf. 7026 0100
--