Lars Petersen

Effektiv kommunikation og organisationen

Lars har en omfattende produktion af foredrag indenfor en lang række afgørende områder af det moderne arbejdsliv. Han har fungeret som erhvervskommentator i forskellige medier, hvor han især har beskæftiget sig med de ændrede markedsvilkår som en konsekvens af finanskrisen.

Lars Petersen er i dag chefkonsulent og konceptmanager i konsulenthuset Ankerhus Gruppen og har tillige sin egen virksomhed Ultra-Vision. Her arbejder han med Teori U, organisationsudvikling, strategi, evaluering og virksomhedskommunikation.

Alle foredrag er af to timers varighed.

Om den gode organisationskultur
Nyere undersøgelser viser at danske virksomheder og organisationer hvert år mister et trecifret millionbeløb blandt andet på grund af en dårlig virksomhedskultur. Medarbejdere med for højt sygefravær og stress, dårligt psykisk arbejdsmiljø og andre interne problemer, er de oftest nævnte områder der er tilknyttet en dårlig virksomhedskultur. Problemer der ikke blot kan nedsætte en organisations handlemuligheder, konkurrenceevne samt evnen til at tiltrække den kvalificerede medarbejder, men som også koster særdeles dyrt på bundlinjen.

Virksomheder og institutioner bliver i højere og højere grad bedømt på den kultur der er til stede i organisationen. Dette er gældende for både nuværende og kommende medarbejdere samt eventuelle nye samarbejdspartnere udadtil. En virksomheds kultur afspejler i høj grad de omgangsformer, værdier og visioner der først som sidst er med til at brande virksomheden og bestemme dens konkurrenceevne.

En organisation kan på mange måder sammenlignes med et miniature samfund. Den har sine egne regler, normer og værdier som dens medarbejder skal forholde sig til. Den har sine helt egne omgangsformer og måder at gøre tingene på. Den har sin egen kultur, der løber som en rød tråd gennem hele organisationen og er medvirkende til at knytte medarbejderne sammen til en effektiv helhed. En kultur der også i høj grad er bestemmende for medarbejdernes tilfredshed med arbejdspladsen.

En organisations kultur er noget man hele tiden skal værne om, udfordre, fremhæve og videreudvikle så den dels passer til medarbejdernes behov men i lige så høj grad til de konkurrencevilkår, der er til stede på markedet. En kultur er aldrig givet i sig selv, men må hele tiden være åben for en revurdering og tilpasning til de faktiske omstændigheder som organisationen er en del af.

Dette foredrag vil, på baggrund af nyere psykologiske og sociologiske teorier, have fokus på organisationskulturens produktive potentialer. Der vil blive givet eksempler på, hvordan en organisation kan øge sin produktivitet gennem et fokus på kulturen og den gevinst der kan opnås herefter. Der vil ligeledes være et særligt fokus på de mekanismer der er til stede når en kultur skal opbygges, omlægges eller revurderes med succes. Foredraget vil især have fokus på hvordan en organisationskultur kan ses som et aktiv, der kan opbygges og videreudvikles i relationen mellem medarbejdere og virksomhed med tilfredsstillelse for øje.

Om den refleksive organisation
Vilkårene for den moderne organisation har længe været i en proces med konstante forandringer. Markedets vidtgående omskiftelighed, begrænsninger og muligheder foregår med en hastighed ikke tidligere set. Dette gælder ikke længere kun for de virksomheder der har med informations- og kommunikationsteknologi at gøre, men også bredt for andre serviceorienterede erhverv.

Kundens ønsker og behov er ikke længere stadfæstet i et stabilt marked, hvad enten det handler om en hurtig IT-løsning, eller om at forudse næste års udbud af tjenester. Udviklingen fordrer ofte individuelle løsningsforslag tilpasset den enkelte kundes øjeblikkelige behov og profil. Dette er et udviklingsforløb der skal kunne tilpasses og inddrages i en succesfuld strategiplanlægning. En virksomheds duelighed kan således måles på, hvor god den er til at tilpasse sig de hastigt ændrede konkurrenceforhold, udbud og efterspørgsel, der findes på det voksende globale marked.

Dette stiller organisationen i en position hvor dens omskiftelighedsparathed, i langt højere grad end tidligere, er alfa og omega i kampen om markedsandele. Dette gælder både virksomhedens udviklingskapacitet og fleksibilitet overfor markedet, men også medarbejdernes omstillingsevne og parathed. Det er hele virksomhedens evne til at agere der er afgørende for succes eller ej. Dette kræver at organisationen er i stand til at generere og fastholde en refleksivitet omkring målsætninger, handlingsstrategier og markedsanalyser internt såvel som eksternt. Det kræver også at medarbejderne har en viden omkring de ændrede vilkår for virksomhedens udbud af tjenester, og at de hurtigt kan omstille sig i denne proces. Medarbejderne er organisationens vigtigste ressource.

At reflektere over sin egen situation i organisationen eller på organisationen, som en helhed, er noget alle medarbejdere gør per automatik hver dag. Alle vil have gjort sig en række overvejelser omkring organisationens mulige fremtid eller omkring egne positioner internt. I og med alle disse overvejelser og refleksioner oftest foregår per automatik komme de ikke altid frem i lyset og har dermed ingen nytteværdi. Vigtig information om interne forhold og muligheder for nytænkning forbliver netop tænkte og usagte.

En refleksiv organisation er kendetegnet ved, at den internt rummer en stor mængde viden på medarbejderniveau, der gør den i stand til, at imødekomme skiftende krav der følger af ændrede markedsvilkår. Jo større mængde af viden en organisation er i stand til at akkumulere og fastholde, des bedre og hurtigere kan den imødekomme kundens ændrede behov. Det er dog ikke kun et spørgsmål om, at organisationen er i stand til at opnå denne viden, men et spørgsmål om at opnå og opretholde den på den rigtige måde. Nemlig internt i hele virksomheden gennem refleksionsprocesser, der kan medvirke til den samlede videreudvikling. En organisations refleksionsniveau, og dermed dens konkurrenceduelighed, er derfor bestemt af den vidensudveksling der kan foregå mellem medarbejdere og virksomhed.

Dette foredrag vil, på baggrund af nyere erhvervspsykologisk teori, overvejende beskæftige sig med hvordan refleksionsprocesser kan igangsættes og opretholdes fremadrettet i en moderne organisation. Det vil med udgangspunkt i konkrete eksempler vise og beskæftige sig med medarbejdernes nødvendige og produktive rolle i skabelsen af den refleksive organisation. Foredraget vil med fokus på, hvordan refleksioner opstår og fastholdes i relation mellem virksomhed og medarbejdere, især beskæftige sig med de mange udviklingsmæssige og markedsorienterede gevinster herved.

Om gruppeprocesser i organisationen
Flere og flere organisationer vælger at arrangere de interne arbejdsprocesser omkring mere eller mindre selvstyrende grupper. Dette er et innovativt tiltag, der på samme tid har skabt gode økonomiske resultater, men som også har stillet særdeles store krav til medarbejdernes samarbejdspotentialer. Det er således ikke en selvfølge at skiftet fra en traditionel vertikal ledelsesstruktur til en ledelsesstruktur baseret på en højere grad af medarbejderbestemmelse forgår uproblematisk. Det kræver en tilvænningsperiode hvor nye samarbejdskompetencer tilegnes, opøves og afprøves.

Dette foredrag vil på baggrund af konkrete virksomhedsstudier beskæftige sig med de socialpsykologiske processer, der foregår i en arbejdsmæssig gruppesammenhæng. Foredraget vil dels afdække en række af de interpersonelle problemstillinger, der er oftest forekommende indenfor en gruppesammenhæng, og dels peger på en række forebyggende og løsningsorienterede tiltag.

Effektiv kommunikation - Cirkulær kommunikation
Nyere undersøgelser viser at danske virksomheder og organisationer hvert år mister milliarder af kroner på grund af en dårlig intern kommunikation. Dårlig planlægning, unødvendige afbrydelser og misforståelser som følge af kommunikationssvigt koster således årligt op mod 67.000 kr. pr. medarbejder. En uhyre sum, der kunne bruges andet steds i virksomheden.

Hvad skyldes det
Undersøgelser peger på at det især er den interpersonelle kommunikation der svigter når noget går galt i en virksomhed. Kommunikationsgangen mellem ledere og medarbejdere samt medarbejdere imellem er de to helt store områder der skaber problemer. Som oftest er det misforståelser omkring indgåede aftaler og arbejdsfordeling, men lige så tit uoverensstemmelser omkring hvad der egentlig menes og ønskes af medparten. Man får ofte slet ikke kommunikeret det ønskede ud til andre på en forståelig og tilfredsstillende måde.

Hvordan kan det være
At kommunikere er noget alle gør hele tiden og som oftest uden at tænke over hvordan man gør det. Vi har som regel en forventning om, at den vi kommunikere med har den samme grundlæggende forståelse af det budskab vi ønsker bragt som vi selv har. Dette er langt fra altid tilfældet da vi alle har hver vores egen forståelse af ords betydning og derfor ikke nødvendigvis tillægger et budskab den samme mening. Vi hører, som oftest, hvad den anden siger, men lige så ofte uden at have den præcis samme forståelse af det sagte, som den der siger det har det. Dette er den store årsag til de fleste uenigheder og misforståelser i kommunikationsgangen.

Vi forstå vanligvis kommunikation som et afsluttet forløb med en afsender - et budskab - og en modtager. Kommunikation er imidlertid meget mere end det. Kommunikation er aldrig et afsluttet forløb, men virker som en igangsætter af ny kommunikation eller refleksionsprocesser. Når vi modtager et budskab forholder vi os til det på en bestemt måde og begynder at agerer i forhold til det.

Kommunikation er ikke bare ord videregivet fra en person til en anden. Den skaber handling, aktivitet og helt specifikke måder at sige og gøre ting på. Aktivitet og handling hos den anden, der måske ikke var hensigten med det man kommunikerede og et deraf efterfølgende dårligt feedback.

Æstetisk refleksion
Hvor kommer nye ideer? Hvor komme de nye ideer fra der kan være med til at ændre, forbedre eller fastholde en virksomheds konkurrenceevne? Svaret er, at de kommer derfra, hvor nogen på et eller andet tidspunkt tænker at det må kunne gøres bedre, hurtigere, nemmere eller billigere. Det kommer derfra hvor nogen får en god ide, ser tingene fra en anden vinkel, tænker på en anden måde end han plejer at gøre og handler derefter.

At udvikle nye ideer til hvordan man kan forbedre en virksomhed er en proces, der kan foregå på forskellige måder. Der er dels den metode hvor man rationelt, analytisk reflekterer over ny viden der hele tiden er nødvendig for en virksomheds udvikling. Dette kalder jeg for rationel refleksion og det er den metode der oftest tages i brug når der skal udvikles. Dels er der den metode, hvor det virker som om ideerne nærmest kommer af sig selv og under særlige omstændigheder. Dette kalder jeg for æstetisk refleksion. Begge refleksionsformer har eksisteret sideløbende om end den rationelle refleksionsform er den der har vundet størst gehør de seneste 400 år.

Evnen til rationel refleksion blev på de naturvidenskabelige, teknologiske og de økonomiske områder den foretrukne forståelsesramme for hvordan udvikling kan foregå. På mange måder er det de samme rationelle refleksioner der har været bærende indenfor en lang række af de forskellige tilgange til management - og ledelsesteori der har eksisteret fra industrisamfundets effektivisering af samlebåndsarbejdet.

Den æstetiske refleksionsform derimod bygger ikke på rationalitet eller analyser men i højere grad på tanker, ideer og visioner der synes at kommer til en, helt af sig selv, og under særlige omstændigheder. Denne måde at opnå ny viden, eller indsigt på om man vil, kender mange fra meditation, yoga, bøn og deslige tilstande hvor man søger at trække sig ind i sig selv. Det er her afgørende at finde nogle specielle områder i sit "indre", der bliver vækket og klargjort i lyset af den ændrede sindstilstand. Selvom det umiddelbart kunne lyde som en holistisk, fremmedartet eller noget mystisk tilgang til at reflektere over et sagsforhold på er det langt fra sådan.

De fleste kender vel til at man pludselig får en god ide om et eller andet man beskæftiger sig med. Det kan virke som om den kommer ud af den blå luft eller som om noget endeligt har taget form i ens tanker. Det kan foregå vidt forskellige steder og på alle mulige tidspunkter, som man ikke selv er herre over. Det kan være på stranden en smuk nat, under havearbejdet en søndag eller på en lang togtur hvor man ligesom er sunket ind i sig selv. Selvom det kan virke som om at disse øjeblikke forekommer uvilkårlige er dette ikke tilfældet. De forekommer oftest når man hviler i sig selv, kigger indad eller bare lader tankerne flyve i et formålsløst mønster. Der er tale om en evne, som vi alle er i besiddelse af, til at tænke ud over og gennem de vante rammer og forestillinger. En evne man kan opøve og benytte sig af når man skal anskue en problemstilling eller et sagsforhold fra en helt ny vinkel.

Teori U
Vi lever i en verden der er af lave. Det finansielle marked er risikofyldt og opfører sig endnu mere uforudsigeligt end nogensinde før. Forandring sker med en hastighed ikke tidligere kendt og vi kan derfor ikke nødvendigvis bruge erfaringer fra fortiden til at problemløse fremadrettet længere. Den viden vi trækker på i dag hører fortiden og industrisamfundet til og er derfor ikke særlig anvendelig i dag, i vores samfund baseret på informations- og kommunikationsstrukturer. Konsekvenserne af dette på organisatorisk niveau er store, for hvordan skal man som virksomhed udvikle sig mod en fremtid der er ukendt, med erfaringer fra fortiden, vi ikke længere kan problemløse med?

Nogenlunde sådan spurgte den tysk/amerikanske organisationsforsker Otto Scharmer sig selv. Svaret blev den banebrydende og verdenskendte teori, Teori U, der blev starten på en ledelses- og udviklingsrejse for et utal af mennesker og virksomheder verden over. En rejse ned gennem U'et, der tager udgangspunkt i den enkeltes erkendelse.

Udgangspunktet er at vi ikke længere kan problemløse med erfaringer fra fortiden. Vi må trække på erfaringer fra fremtiden samtidig med at den skrider frem. Dette kræver imidlertid at vi stopper med al den vanetænkning vi har for at kunne tænke nyt. Vi må stoppe med at "downloade" vores viden og i stedet forholde os til verden på en langt mere åben måde. Vi må slippe alle fordommene og forforståelserne som vi møder virkeligheden med og i stedet finde vores blinde punkt, hvorfra ideer og bevidsthed udspringer. Det er denne tilstand af "presencing", sansning og nærvær i nuet, der kan afføde nytænkning der forholder sig til fremtiden i stedet for fortiden. Det er fra denne position at udvikling, både på ledelsesplan men også indenfor organisatoriske rammer kan finde sted, udvikles og etableres på ny.

Teori U er et gennemprøvet koncept omkring ledelses -og organisationsudvikling, der mange steder er anerkendt som nutidens og fremtidens svar på de udviklingsopgave der unægtelig ligger og venter erhvervslivet. Nu såvel som i fremtiden.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Lars Petersen er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Lars Petersen

For booking af Lars Petersen ring til Foredragsholdere – Foredragsportal.dk - booking tlf. 7026 0100


E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld

Lars Petersen

 Lars Petersen
Info
Kontakt
Foredragsholdere – Foredragsportal.dk - booking tlf. 7026 0100
Booking Tel: 7026 0100
Email:
Relaterede kunstnere
- Alex Nyborg Madsen
- Amin Jensen
- Anders og Peter Lund Madsen
- Anders Bircow og Simon Steenholm
- Anders Blichfeldt
- Anders Lund Madsen
- Anders og Bent Bro
- Andreas Ekström
- Anna Bjerre
- Anne Dorte Michelsen foredrag
- Anne Larsen
- Anne Linnet
- Anne-Mette Rasmussen
- Annette Heick
- Annika von Holdt
- Ann-Mari Max Hansen
- Ann-Mette Elten
- Ann-Mette Elten
- Arne Schumann
- Arne Würgler
- Asser Amdisen
- Astrid og Kaj Kristensen
- Bakkens Pjerrot foredrag
- Banko Carl
- Benedicte Riis
- Bengt Burg
- Benja Stig Fagerland
- Benny Andersen
- Bent Fabricius-Bjerre
- Bent Falbert
- Bent Isager-Nielsen
- Bent Jørgensen
- Bent Mejding
- Birgitte Bovbjerg og Janni Strandby
- Birthe Kjær foredrag
- Bjarne Nielsen Brovst
- Bjørn Lomborg
- Bjørn Tidmand
- Bo Østlund
- Bodil Cath
- Brian Clausen
- Brian Hansen
- Brødrene Ahmad
- Bubber
- Carsten Berthelsen
- Carsten Islington
- Carsten Knudsen
- Carsten Mørch
- Casper Elgaard
- Cecilie Beck
- Cecilie Hother
- Chili John
- Chili Turèll
- Christian Frost
- Christian Horn
- Christian Kronman
- Christine Feldthaus
- Claus Elgaard
- Clement Behrendt Kjersgaard
- Connie Svendsen
- Dennis Knudsen
- Dorte Sachmann Møller
- Erik Clausen
- Erik Grip Fællessang
- Erik Peitersen
- Erik Sletting
- Erling Haagensen
- Eskild Ebbesen
- Fahmy Almajid
- Familien Koppel i ord og billeder
- Farshad Kholghi
- Fif Beck
- Finn Majlergaard
- Finn Nørbygaard foredrag
- Firmagospel
- Flemming Jensen
- Flemming Leth
- Flemming Pless
- Frank Andersen
- Frank Esmann
- Frode Munksgaard
- Georg Metz
- Georg Ørskov
- Ghita Nørby
- Ghita Nørby og Lars Hannibal
- Gitte Koldtoft
- Gordon Kennedy
- Grethe Mogensen
- Hans Engell
- Hans Jørgen Bonnichsen
- Hans-Georg Møller (Gorm)
- Helene Rosendahl
- Henning Andersen
- Henning Dyremose
- Henrik Boserup
- Henrik Byager
- Henrik Dahl
- Henrik Day og Mikkel Severin
- Henrik Day Poulsen
- Henrik Lewis-Guttermann
- Henrik Palle
- Henrik Qvortrup
- Henrik Strube og Gravers Graversen
- Hilda Heick
- Hugo Mortensen
- Huxi Bach
- Ib Michael
- Ida Bjørn Nielsen
- Ingrid Kristensen
- Ivan Z. Sørensen
- Jacob Haugaard
- Jan Gintberg
- Jan Huus
- Jan Pytlick foredrag
- Jane Rosengren
- Jenna Christensen
- Jens Alstrup
- Jens Gaardbo
- Jens Peter Madsen
- Jens Romunstad (Biker Jens)
- Jens-André P. Herbener
- Jesper Bank
- Jesper Bo Jensen
- Jesper Grønkjær
- Jesper Jensen
- Jesper Theilgaard
- Jesper Theilgaard
- Jim Lyngvild
- Joachim Boldsen
- Joan Ørting
- Johannes Konstantin Neergaard
- Johannes Langkilde
- Johannes Møllehave
- John Andersen
- John Engelbrecht
- Julius Mygind
- Jytte Abildstrøm
- Jytte Dreyer
- Jørgen de Mylius
- Jørn Duus Hansen
- Karen Mukupa
- Karen Thisted
- Karen Thisted og Huxi Bach
- Karen Thisted og Suzanne Bjerrehuus
- Karolina Bogus
- Kathrine Lilleør
- Keld og Hilda Heick
- Kenneth K
- Kim Bildsøe Lassen
- Kim Schwartz
- Kirsten Norholt
- Kirsten Siggaard foredrag
- Kirsten Vaupel
- Kristan Lilholt
- Kristian Skovbo
- Kåre Quist
- Kaare R. Skou
- Lars Bom
- Lars Krogh Jeppesen
- Lars Petersen
- Lasse Helner
- Lasse og Mathilde
- Lasse Spang Olsen
- Leif Fabricius
- Lena Bentsen
- Lene Gammelgaard
- Lene Johansen
- Lene Rikke Bresson
- Lennart Johannessen (kendt fra Fede Finn og Funny Boyz)
- Line Baun Danielsen
- Lisbeth G Petersen
- Lisbeth Weitemeyer
- Lise-Lotte Lohmann
- Lissen Marschall
- Lisser Frost Larsen
- Lola Jensen foredrag
- Lone Hertz
- Lone Koppel
- Lone Kühlmann
- Lone Kühlmann og Karen Thisted
- Lotte Andersen
- Lotte Heise
- Lotte Paarup
- Louise Hart
- Mads Arlien-Søborg
- Mads Christensen
- Mads Keiser
- Mads Korsgaard og Pede B
- Margaret Lindhardt
- Marianne Levinsen
- Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid
- Martin Arli
- Martin Fritzen
- Martin Lindstrøm
- Martin Parkhøi
- Martin Spang Olsen
- Martin Østergaard
- Master Fatman Morten Lindberg
- Mette Bloch
- Mette Frobenius
- Mette Frobenius
- Mette Fugl
- Mette Korsgaard
- Michael Falch
- Michael J. D. Linden-Vørnle
- Michael Meyerheim foredrag
- Michael Milo Jørgensen
- Michael Thomsen
- Michael Vesterskov
- Michael Winckler
- Michael Zile
- Michele Bellaiche
- Mikael Kamber
- Mikkel Beha Erichsen
- Mikkel Gundersen
- Mille Eigard Andersen
- Mina Harding Iranzad
- Mogens Dalsgaard
- Morten Wieghorst
- Naja Marie Aidt
- Niclas Heri Jákupsson
- Nicolai Bangsgaard
- Nicolai Moltke-Leth
- Niels Barfoed
- Niels Krøjgaard
- Niels Krøjgaard
- Niels Nørløv
- Nikolaj Cederholm
- Nikolaj Hübbe
- Nils Villemoes
- Nis Boesdal
- Odile Poulsen
- Ole Borum Kristiansson
- Ole Kåre Føli
- Ole Michelsen
- Ole Sohn
- Peer Kaae
- Per Nielsen
- Per Pallesen
- Per Rock
- Per Vers
- Per Wimmer
- Pernille Sørensen
- Pernille Aalund
- Pernille Aalund og Gitte Koldtoft
- Peter A. G. Nielsen
- Peter Abrahamsen
- Peter Larsen
- Peter Lund Madsen
- Peter Mygind
- Peter Qvortrup Geisling (lægens bord)
- Peter Tanev
- Peter Vuust
- Peter Aalbæk Jensen
- Petro Mielczarek
- Poul Thomsen
- Povl Carstensen
- Preben Mejer
- Puk Elgaard
- Ralf Pittelkow
- Rasmus Kjær
- Rasmus Schiellerup
- Rasmus Tantholdt
- Reimer Bo Christensen
- Reimer Bo Christensen og Niels Chr. Jung
- Rina Ottesen
- Romantic Strings
- Rune Green
- Samuel Rachlin
- Sanne Søndergaard
- Sebastian Dorset
- Sebastian Klein
- Selina Juul
- Sepp Piontek
- Siff Frederiksen
- Signe Lindkvist
- Sonja Oppenhagen
- Steen Langstrup
- Stefan Fønss
- Stefan Pagels Andersen og Thomas Ernst
- Steffen Brandt
- Steffen Jensen
- Steffen Kretz
- Steven Hart
- Stig Rossen
- Stig Tackmann
- Store Nørd
- Storrygeren
- STRESS Management Johnny Schultz
- Successful Living
- Susse Wold
- Sussi La Cour (katja K)
- Suste Bonnén
- Suzanne Bjerrehuus
- Svindlerne
- Synnøve Søe
- Søren Bramsted
- Søren Dahl
- Søren Dahl
- Søren Kragh-Jacobsen
- Søren Lynge
- Søren Pilmark
- Søren Pind
- Søren Ryge
- Søren Østergaard
- Søs Egelind
- The Beatles for alle
- Therese Glahn
- Thomas Blachman
- Thomas Breinholt
- Thomas Skov Gaardsvig
- Thomas Thaulov Raab
- Thomas Vinterberg
- Timm Vladimir og Katrine Engberg
- Tobias Kjærgaard Møller
- Tonny Landy
- Torben Braüner
- Torben Jetsmark
- Torben Jetsmark
- Torben Wiese
- Torben Zeller
- Torsten Jansen
- Trine Gregorius
- Trine Sick
- Uffe Stenstrop
- Ulrik Wilbek
- Vibeke Hartkorn
- Vickie Jo Ringgaard
- Vivi Flindt

Lars Petersen - Effektiv kommunikation og organisationen er blot en blandt mange muligheder hos Foredragsholdere – Foredragsportal.dk - booking tlf. 7026 0100
--