Søren Bramsted

Historiefortæller og forfatter

Søren Bramsted er for mange kendt som den ene halvdel af Fortællekompagniet. Duoen der i 10 år fortalte sig gennem land og rige. Han har nu udgivet to bøger og åbnet Historiebutikken Kaptein Rødskjegg i hjertet af København, hvorfra han dagligt fortæller historier for børn og voksne. Men det er ikke nok. Han drager også ud i landet. Tanket op med nye historier om dalevende og nulevene piratlegender, folkelige eventyr, farlige historier, fantastiske fabler, tankevækkende dilemmafortællinger, og en masse andre historier. Han afholder workshops i historiefortælling for børn og voksne.

Søren har fortalt og undervist på: Skoler, biblioteker, cafeer, teatre, kirker, færger, gågader, festivaler, receptioner, kulturarrangementer i ind -og udland, privatfester som: polterabends, bryllupper, jubilæer, børnefester, og mange andre steder.

Folkeeventyr, fabler, historiske legender, gys, gru og andre historier
Det er underholdning, det er sjov og ballade. Historier om Kong Arthur, Robin Hood, Jack the Maniac. Bøddelen Mester Søren. Per, Poul og Esben, norske trolde, spøgelser og gyselige overraskelser i kældre, den dumme løve, den snedige abe, grådige mandfolk og nøjeregnende kvinder...

Dilemmafortællinger - fortælling og snak.
Denne type eventyr "vækker" ofte lytterne, viser at ingen konflikt er entydig. Det lærer dem at stille åbnende spørgsmål og motiverer til svar med omtanke. Konflikter kan være svære at håndtere og give ubehalige konsekvenser, uanset hvad man vælger at gøre. Dilemmafortællingen kan hjælpe lytterne til at forstå karakteren af en konflikt, og tvinge dem til omtanke, dialog og gode argumenter. Materialet kan være de gamle kendte dilemmaeventyr, eller opdaterede og aktuelle dilemmafortællinger.

H.C. Andersens historier holder den dag i dag.
Søren fortæller dem i et opdateret sprog med et vrid her og der. Lille Claus og Store Claus med fut i, Den grimme ælling tilpasset nutidens outsidere, historien om dengang han mødte H.C. som spøgelse, eller andet fra mandens eventyrskat.

Antimobbehistorier.
Eks.: "Drengen med skeen". Historien om den lille dreng som bliver drillet og misforstået af alle. Også derhjemme. Hans selvværd er i bund. En nat drømmer han om en ske som hjælper ham mod hans plageånder. Den kan alting. Det er nemlig en kan-alting-ske. Da han vågner næste morgen ligger skeen inde i hans hovedpude. For først gang nogensinde glæder han sig til at komme i skole. Inden han får sat skik på sine omgivelser må han gå gruelig meget igennem. Historien er indlagt småprovokationer som plejer at få eleverne op fra gulvet - i flok. Den lille dreng er ikke navngivet, da det gør identificeringen nemmere - også for pigerne. Og for at undgå at en eller flere af drengene blandt lytterne hedder det samme.

Workshop i historiefortælling.
Med morsomme og enkle øvelser finder vi sammen genvejen til fortællingen. Tricks og nemme greb der gør det lettere og sjovere at opbygge og fortælle historier. Deltagerne får rusket op i deres fantasi og bliver mere bevidste om sproget når de skriver og taler.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Søren Bramsted er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Søren Bramsted

For booking af Søren Bramsted ring til Foredragsholdere – Foredragsportal.dk - booking tlf. 7026 0100


E-mailadresse:

Tilmeld
Frameld

Søren Bramsted

 Søren Bramsted
Info
Kontakt
Foredragsholdere – Foredragsportal.dk - booking tlf. 7026 0100
Booking Tel: 7026 0100
Email:

Søren Bramsted - Historiefortæller og forfatter er blot en blandt mange muligheder hos Foredragsholdere – Foredragsportal.dk - booking tlf. 7026 0100
--